Godthåb

Lilly blev kørt hjem

GODTHÅB:- Jeg var mere end heldig torsdag formiddag. Det siger Lilly Østergaard fra Godthåb. Hun var blevet sat af ved Rema 1000 i Svenstrup af manden, der skulle videre til Aalborg. Planen var at gå hjem - måske ikke den bedste plan med veje og stier fulde af sne og en indkøbstaske på hjul i hånden. - Ved butikken kom jeg i snak med en dame, der spurgte mig, hvordan jeg skulle komme hjem. Da jeg sagde, at jeg skulle gå, sagde hun med det samme, at hende og manden ville høre mig hjem. Fem minutter efter var jeg hjemme - det havde taget mindst halvanden time at gå, fortæller Lilly Østergaard. Det hjælpsomme par var vildtfremmede, som selv skulle i en helt anden retning, De ville heller ikke tage imod betaling: - Jeg glemmer aldrig deres hjælpsomhed, siger Lilly Østergaard.