Lime-crème brûlée Bagt creme med karamelliseret overflade serveret med sorbet

Foto:

Foto:

{ Revet skal og saft fra 2 lime { 3 dl fløde { 2 dl sødmælk { 8 æggeblommer { 80 g sukker { 1 stang vanilje { Sukker til karamellisering { En god kvalitetssorbet Mælk og fløde bringes langsomt i kog med limesaft, skal og vaniljestangen, der er delt, og kornene er skrabet ud i massen. Når massen simrer, altså lige inden den koger, tages den af, og vaniljestængerne fjernes. Æg og sukker piskes sammen lyst og luftigt, og derefter piskes flødemassen op i æggene og fordeles i små forme. Formene sættes op i en bradepande, der er halvt fyldt op med varmt vand og bages i cirka 30 min. ved 140 grader. Cremen skal have sat sig, men stadigvæk virke blød i midten. Formene sættes på køl, og når de er helt afkølede, drysses de med lidt sukker og karamelliseres under grill-legemet i ovnen. Pas på - det går stærkt, og det smager grimt, hvis de bliver for mørke. Serveres med en god sorbet.