Limerick

Limericks stammer fra byen Limerick i Irland og er et humoristisk versemål på fem linjer i anapæster. Første linjes rimord er ofte et stednavn. Sidste linjes rimord er navnlig især i ældre limericks tit en simpel gentagelse. Ældre limericks, deriblandt Lears, er rene vrøvlevers. I nyere rummer sidste linje en pointe, helst en overraskende drejning af et udsagn fra versets begyndelse. Limericks er kendt fra midten af det 18. århundrede.