Naturkatastrofer

Limfjorden bliver sat på plads

Godt 600 meter kyststrækning ved Skydebanevej i Aalborg i færd med at blive sikret mod fremtidens storme med blandt andet store sten.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gravemaskinen er styret med GPS, og det betyder, at kysten får et forløb præcist som ønsket.

Der blæser en frisk vind, slagbyger kommer og går, og midt mellem bølgebund og -top er Limfjorden 70 centimeter over daglig vande. Alligevel er bølgeskvulpene langt fra at slikke det øverste lag i den nyetablerede sætning af kampesten, der sender et massivt signal til Limfjorden: Hertil og ikke længere! Over godt 400 meter fra Egholmsfærgens færgeleje og østpå hen til vandcentret ligger kampesten sirligt pakket og ret, som var de lagt efter en snor. Toppen befinder sig i det, der i fagsprog hedder kote 1,70, hvilket vil sige, at der fra middelvandstand i Limfjorden og op til stenenes top er en meter og 70 centimeter. Kan klare 100 års storm - Kystsikringen er dimensioneret til at kunne klare 100-års stormen, fortæller projektleder Bitten Thomsen fra det rådgivende ingeniørfirma Niras, som gennemfører projektet på vegne af Aalborg Kommune. Nogle hundrede meter vestligere er en gravemaskine fra Lemvigfirmaet VG Entreprenører i færd med at rette fjordbredden af, så der kan lægges kampesten på tilsvarende vis der. - Det foregår via GPS, så skovlen sættes i jorden med stor præcision, forklarer projektlederen. GPS-styret skovl Med kyssikringen rettes der op på de skader, en storm forårsagede i 2007, hvor bølgerne slog huller i den eksisterende, primitive sikring og trak jord og andet materiale med sig tilbage i en grad, så stien langs fjorden visse steder var truet. Med den nye kystsikring til 2,6 millioner kroner skulle noget tilsvarende ikke kunne gentage sig. En kraftig fiberdug er lagt som underlag for at hindre vandet i at undergrave stensikringen ved at fjerne de finere partikler. - Nu kan men jo ikke udstikke garantier, når man har med vejret at gøre, men den færdige del af kystsikringen har allerede været udsat for forhold, som statistisk kun indtræffer en gang i løbet af 20 år. Og de to storme skete inden for bare en uge, siger Bitten Thomsen. Flere kampesten Ved de to storme stod vandet 130 centimeter over dagligt niveau. En 100-års hændelse vil bringe vandet op i nærheden af de 170 centimeter. Vandet vil dermed være faretruende tæt på adgang til land. Viser klimaforandringerne sig at medføre højere vindstyrker end dem, der optræder i disse år, er sikringen anlagt, så den uden videre kan øges i højden med et ekstra lag kampesten. - Men det er der ingen idé i at gøre allerede nu, fordi der er flere anlæg, eksempelvis færgelejet og friluftsbadet, som ville ligge lavere end kystsikringen. Vandet ville i givet fald kunne løbe udenom kystsikringen, siger Anne Mette Bech, driftsplanlægger i Park & Natur under teknisk forvaltning. Fortsat adgang til fjorden Hun lader i den forbindelse forstå, at der i så fald bliver mange arealer langs fjorden, hvor der i givet fald skal lægges til i højden. En af udfordringerne ved projektet har været, at området har skullet være anvendeligt som hidtil. Derfor er der i den østlige ende nedenfor de store sten en stribe med småsten, hvor solbadende kan solbadende strække sig nær strandkanden. Bortset lige fra en dag som denne med 70 centimeter vand, der skjuler enhver antydning af strand. Ved vinterbadeklubben er adgangen sikret ved, at gangbroen er hævet over sikringen, hvilket betyder, at de badende skal nogle trin op og ned igen på vej til og fra det kolde gys. Integreret i det nye kystanlæg er der lavet ophalerplads ved vandcentret, så kajakklub og andre ikke skal op over sikringen med deres både. - Og 10 meter ud er vandet renset for betonbrokker, heraf en del med armeringsjern stikkende ud. Den slags er jo ikke så heldigt i forbindelse med sejlads, forklarer projektlederen. Betonstumperne er rester fra dengang, kystsikring og udvidelse af landarealet og bortskaffelse af byggeaffald gik hånd i hånd. Den nye kystsikring er en anderledes fryd for øjet, ikke mindst fordi stenene er hentet i lokale grusgrave og ikke i et norsk stenbrud. Stenenes sammensætning bebor derfor på isdækkets vandringer for ti tusinder af år siden, hvilket har givet sten af mange forskellige typer og farver. For amatørgeologen er sikringen i sig selv nok til studier i felten. Og trods årstiden har publikum dog taget forandringerne til sig. - Meldingen fra folk er, at det er rigtig flot. Det er jo dejligt, at folk tager godt imod det, når vi ændrer på tingene, siger Anne Mette Bech.