Limfjordens skaldyr skal op i særklasse

Dansk Skaldyrcenter investerer mio. i nyt hus og forskningsfaciliteter

Dyr 25. februar 2003 07:00

NYKØBING: Opdræt af østers og muslinger kan tilføje en helt ny og meget værdifuld dimension til fiskeriet af skaldyr i Limfjorden. Med opdræt af muslinger vil det blåsorte skaldyr for alvor komme ind på markedet for ferske varer, mens det for østersens vedkommende mere er et spørgsmål om at skabe grundlag for stabile leverancer. Hos Dansk Skaldyrcenter på Ørodde ved Nykøbing Mors ser direktør Frans Højer store kommercielle muligheder i en målrettet dyrkning af de to spiser. Centret blev oprettet 2001 i forlængelse af udviklingsprojektet "Skaldyrsopdræt i Limfjorden". Resultatet af den var, at fjorden rummer store muligheder for opdræt af østers og blåmuslinger. På baggrund af de lovende resultater har Viborg Amt, Morsø Kommune, Staten og EU valgt at støtte centret med ialt 45 mio. kr. til etablering af centret og drift frem til foreløbig slutningen af 2004. Centrets vigtigste formål er at udvikle metoder til opdræt af skaldyr samt rådgive organisationer og virksomheder indenfor branchen. Samtidig skal centret fungere som udklækningsanstalt for østerslarver, der kræver en endog meget kærlig hånd for at ende som spisefærdige østers. - Europæisk østers, der lever i Limfjorden, er en stor delikatesse. Alligevel har den en meget lille markedsandel i forhold til Stillehavsøstersen. Det vil vi gennem opdræt meget gerne gøre noget ved, siger Frans Høyer. Den beskedne markedsandel skyldes ifølge Høyer, at den europæiske østers lider voldsomt under en parasit, som betyder, at kun et fåtal på europæisk plan runder den spisemodne alder. Stillehavsøstersen er anderledes nem at have med at gøre, og derfor produceres den i enorme mængder - uagtet, at den smagsmæssigt langtfra kan hamle op med dens europæiske fætter. Kuldskær parasit - I Limfjorden gælder imidlertid det særlige forhold, at vandtemperaturen er så lav, at den pågældende parasit ikke kan trives her. Desværre betyder temperaturen også, at store mængder Limfjordsøsters går til i kolde vintre, siger Frans Hoyer og nævner, at en høst i gode år på mellem fem og syv mio. stk. i dårlige år falder til 200-300.000. - Og selv om den smager aldrig så fremragende, betyder det, at det er vanskeligt at udvikle et marked, siger direktøren. Han er ikke i tvivl om, at med en mere stabil produktion skal markedet for en østers af den kvalitet nok være til stede. Ved at dyrke østersen i bure vil det være muligt at få dem til at overleve de kolde vintre ved ganske enkelt at sænke dem ned på dybere vand. I dybet vil skaldyrene gå i hi for vinteren, hvorved langt størsteparten vil overleve. For muslingernes vedkommende er formålet lidt anderledes, idet der ikke er mangel på muslinger. Årligt skrabes der ca. 100.000 tons alene i Limfjorden. De går stort set alle til industrien. Ved at dyrke muslinger hængende på reb oppe i vandet er det imidlertid muligt at fremstille eksemplarer, der egner sig til det ferske marked, det vil sige muslinger solgt friske ved fiskehandeleren. - Dels vil de modsat muslinger, der lever på bunden, fremstå med blanke, sorte skalder, og de vil være mere kødfulde. De er derfor egnet til at blive fragtet lige hjem i køkkenet og tilberedt, siger Frans Høyer og nævner en fiskeforretning i Randers, som i øjeblikket er i stand til at sælge alle de opdrættede muslinger han kan opdrive. Og i Aalborg handles muslinger skrabt på bunden, hvilket betyder, at de har grove og ofte tilgroede skaller. Et nyt marked - Det er jo ting, der er med til at fortælle, at hvis produktet er i orden, så er der grundlag for at opdyrke et dansk marked, siger Frans Høyer, som på den baggrund ikke ser de opdrættede og skrabede muslinger som kæmpende om det samme marked. - Der, hvor konkurrencen kan opstå, er om pladsen i fjorden alt efter, hvor omfattende interessen for opdræt vil blive, siger han. Foreløbig er der etableret et muslingeopdræt som direkte konsekvens af førnævnte udviklingsprojekt. Ifølge Høyer vil en øget produktion af skaldyr ikke bare gavne beskæftigelsen og indtjeningsmulighederne i området. - For Limfjorden vil opdræt af muslinger og østers i større stil være til gavn for miljøet, fordi skaldyrene via de alger, de spiser, vil fjerne næringssalte fra vandet. Og det er jo ganske positivt i disse tider, hvor et alt for stort indhold af næringssalte i fjordvandet fører til algeopblomstring og dermed iltsvind, siger Frans Høyer, direktør for det nystiftede selskab. Og såvel muslinger som østers forstår virkelig at tage fra. En musling filtrerer 30-50 liter vand i timen, mens en østers lader 80-90 liter vand gå igennem sig. For 14 af millionerne har centret planlagt et byggeprojekt, der omfatter en ny administrationsbygning samt en renovering af den gamle hovedbygning, der engang tilhørte Nykøbings gamle værft på hvis arealer, centret har til. I sidstnævnte bygning indrettes der laboratorier, og i forbindelse dermed indrettes der et østersklækkeri og et væksthus til dyrkning af alger. Nybyggeriet, der er tegnet af Arkitektgruppen Limfjorden, har selvfølgelig form som en skal.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...