Limfjordsforbindelse via Egholm en mulighed

Egholm 11. september 2002 08:00

AALBORG: Amtsrådet vedtog i går at lade det være en mulighed, at den tredje Limfjordsforbindelse skal gå over Egholm. Idéen var egentlig taget af bordet, men en offentlig debat med skriftlige indlæg fra 55 personer pegede på, at Egholm måske alligevel var en løsning. Det betyder, at muligheden skal være med, når man går i gang med at lave miljøundersøgelser for at finde den bedste løsning. Forslaget blev vedtaget, men ikke alle var begejstrede for idéen. - Vi pillede Egholm ud i teknisk udvalg, og jeg mener, det er en komplet misforståelse af tage Egholm med. Det er et underligt sammenrend, der har foreslået det, sagde Poul Erik Andreasen (S) om de borgere, der har deltaget i den offentlige debat. SF og Dansk Folkeparti var også imod at tage Egholmløsningen med i vurderingen, men det bliver den altså alligevel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...