Vodskov

Limfjordsløbere skal selv hente startnumre

arrangørerne af Limfjordsløbet kan ikke nå at få løbernes startnumre ud med posten. 
Arkivfoto: Henrik Bo

arrangørerne af Limfjordsløbet kan ikke nå at få løbernes startnumre ud med posten. Arkivfoto: Henrik Bo

VODSKOV:Deltagerne i Limfjordsløbet, som afvikles på søndag i Hammer Bakker, plejer hvert år at få tilsendt startnumrene. Men sådan går det desværre ikke i år. - Træghed i leveringen af numre gør, at vi ikke når at sende startnumrene ud. Da vi onsdag i sidste øjeblik skulle pakke alle numrene, opdagede vi, at der kunne blive problemer på især holdtilmeldingerne. Og derfor har vi valgt, at alle numre bliver uddelt i Vodskovhallen både lørdag og søndag, oplyser løbsleder Esben Elbæk. Rekordstort antal løbere Løberne kan afhente deres numre i morgen kl. 10-18, mens informationen åbner allerede kl. 8 søndag morgen. - Vi beklager selvfølgelig besværet, men vi vil være sikre på, at alle startnumre bliver udleveret og ikke sidder fast i en postlevering. Og vi skal nok sørge for at have personale nok på, så der især søndag ikke er risiko for lange køer ved leveringen. Men som altid vil det være en god idé at komme i god tid, siger Esben Elbæk. Han glæder sig i øvrigt over den store interesse for forhåndstilmelding. 2885 løbere har allerede tilmeldt sig, og det er rekord inden løbet. Traditionelt kommer der flere hundrede tilmeldinger på selve dagen.