Lendrup

Limfjordsmuseet skaber igen frygt

Limfjordsmuseet skaber igen frygt blandt børn og ældre.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sidste år mødte ca. 100 mennesker op for at få en god historie i nogle fantastiske rammer.

LØGSTØR:For tredje år i træk gør Limfjordsmuseet sit bedste for at skabe en uhyggelig stemning, når kanalbetjenthusene i Lendrup danner rammerne for gys og gode historier for alle mellem 5 og 95. Arrangementet finder sted tirsdag 15. juli. Her bliver der igen rislen ned af ryggen når Limfjordsmuseet åbner op for gratis gys og gode historier i Kanalbetjenthuset i Lendrup. Den erfarne historiefortæller Anna Grethe Beck fra Århus har nemlig indvilliget i at åbne op for godteposen igen. Anna Grethe Beck er medlem af en fortællerkreds, der dyrker den gode historie i dens mundtlige form. Tidligere har den erfarne fortæller haft lignende fortællinger på Moesgaard Museum og Den gamle by. Den pågældende aften byder Anna Grethe Beck på hele tre gode historier: En himmerlandshistorie, en gyserhistorie & en molbohistorie” De gode historier henvender sig til alle mellem fem og 95. Der vil være mulighed for at købe øl, vin og vand til arrangementet. Arrangementet, der er gratis, er et led i Limfjordsmuseets planer om at give borgere og turister øget adgang til kanalens kulturarv gennem øget åbningstid og flere specialarrangementer – gerne med en unik oplevelse i fokus. Der vil være en musikalsk indledning ved H.A.T. Jørgensen & Jane Sørensen.