Limfjordsteatret

fakta

Egnsteater for Morsø og Skive Kommune og har et tæt samarbejde med Thisted Kommune. Godkendt af Kunststyrelsen og hører under rammelovgivningen for egnsteatre, hvor der indgås fire-årige driftsaftaler, der sikrer teatret kontinuerlige driftsforhold. Selvejende institution, under ledelse af en bestyrelse, hvori de tilskudsgivende kommuner er repræsenteret. Det kunstneriske ansvar er tillagt teaterlederen alene. Teatret ejer sin bygning, som blev gennemrenoveret i sommeren 1995. Teatret råder her over teatersal (blackbox) og prøvesal. Teatret turnerer med forestillinger, der egner sig til mindre spillerum (små kulturhuse), gymnastiksale og lignende. Den foretrukne form hedder intimteater, forsamlingshusteater, hvor en tæt kontakt med publikum er i højsædet. Teatret producerer både professionelle forestillinger for børn og voksne, i alt to-seks forestillinger om året, hvoraf mindst to er nyproducerede. Der er i dag 10 ansatte tilknyttet Limfjordsteatret. Leder har siden 2001 været Gitta Malling. Limfjordsteatret har en årlig omsætning på seks mio. kr., heraf udgør fem mio. kr. tilskud fra staten samt Morsø og Skive Kommune. Forestillingen Pinkie, der havde premiere i november 2009, turnerer endnu. Børneforestillingen Don Q har netop haft premiere og er blevet introduceret ved forårets børneteaterfestival. Den har turnéstart til efteråret og rammer Nordkraft til oktober. Limfjordsteatret nomineret til en Reumert-pris to gange - med forestillingerne Mirad (2004) og Pinkie (2010). www.limfjordsteatret.dk