Australien

Linda skal ”down under”

Linda Elefsen Jensen skal arbejde på australsk farm i otte mdr.

TÅRS:Det store eventyr venter Linda Elefsen Jensen (19), når hun til august rejser til Australien for at begynde et otte måneders ophold på Marianne og Frank Kellys 370 ha store farm i Tragowell 250 km nordvest for Melbourne. Linda Elefsen Jensen bor stadig hjemme hos sine forældre på Bøgebækvej og her er hun vant til at passe dyr. Barndomshjemmets 30 køer blegner dog lidt ved siden af de 300 køer, som den australske farm har. I Australien skal hun dels passe dyr og dels være i huset. Men hvor ligger Tragowell? - Jeg ledte på rigtig mange kort, men først på internettet fandt jeg et kort, der er detaljeret nok. Byen er nok ikke større end Tårs, siger Linda Elefsen Jensen med et smil. AgriVenture, som drives af en international frivillig landsbrugsudvekslingsorganisation med hovedsæde i Kalundborg, har formidlet kontakten og sørger alle formalia i forbindelse med opholdet. Rejsen derned koster 27.000 kr. Linda Elefsen Jensen får løn under opholdet. Den nyudsprungne, sproglige, student fra Hjørring Gymnasium kunne have valgt at tage til Japan, New Zealand, Canada eller U.S.A, men hun har altid været fascineret af Australien. - I 5. klasse og i 2. g lavede jeg projekt om Australien. Landet har altid tiltrukket mig, siger Linda Elefsen Jensen. Hendes interesse for at rejse ud med AgriVenture er blevet stimuleret gennem årene, fordi hun har hørt om det fra sin storebror Michael, der dog ikke tog afsted, og fra en nabo, der gjorde det for 30 år siden. Da en medhjælper i barndomshjemmet, Jesper Nielsen, tog til Australien (han er dernede nu) blev ideen skærpet. - Jeg er lidt skoletræt, så jeg tror det bliver en kæmpeoplevelse. Jeg kan bruge opholdet til at tænke over, hvilken uddannelse jeg vil tage, siger Linda Elefesen Jensen. I disse kronprinsesse Mary-tider bliver danskere nok godt modtaget ”down under”, som man s kalder landet langt nede på den sydlige halvkugle. Rejsetiden derned siger i øvrigt alt om, hvor langt , der er, til det australske kontinent. Det varer 30 timer, før man kan høre folk sige ”G’day, mate.” Linda Elefsen Jensens forældre, Dorte Elefsen og Bjarne Jensen, glæder sig over, at den australske farm har internetforbindelse! Når Linda Elefsen Jensen kommer til Australien i august, når hun lige at opleve en måneds vinter. I september begynder det australske forår nemlig. Sommeren er i øvrigt danskervenlig. Op til 26 grader - altså et meget tempereret klima. - Det passer mig fint. Jeg er ikke til hård varme, siger Linda Elefsen Jensen. Hun forventer at få minder for livet på sin australske tur, men hendes drømme om Australien kan begynde straks.