Lindberg og HSV slår Kiel knockout ved Final4

Hans Lindbergs klub er klar til Champions League-finalen, hvor HSV møder Jesper Nøddesbos FC Barcelona.

Lindberg og HSV slår Kiel knockout ved Final4

Hans Lindberg og hans klub, HSV, spillede sig lørdag frem til finalen i Champions League i håndbold.

Det skete med en overraskende sejr på 39-33 over de forsvarende mestre, THW Kiel, ved Final4-stævnet i Köln.

HSV førte 19-16 ved pausen, og i anden halvleg var klubben fra Hamborg på et tidspunkt foran med seks mål.

Kiel med René Toft Hansen fik bragt de nordtyske kollegers forspring ned på 33-30, men det lykkedes ikke at forhindre det overraskende nederlag.

Højrefløjen Hans Lindberg scorede syv mål for HSV, mens forsvars- og stregspilleren René Toft Hansen ikke kom på måltavlen for Kiel.

Hans Lindberg kommer i finalen op mod sin bekendte fra landsholdet Jesper Nøddesbo.

Hans klub, FC Barcelona, besejrede tidligere lørdag polske Kielce 28-23 i den første semifinale.

Finalen spilles søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.