Lindholm IF fyrer træner

Kenneth Kjærsgaard er færdig i fodboldklubben - og bliver erstattet af den mangeårige træner Henrik Larsen.

Kenneth Kjærsgaard (t.h.) har fået sparket i Lindholm - og erstattes af manden til venstre, klubbens tidligere cheftræner Henrik Larsen. Foto: Michael Bygballe

Kenneth Kjærsgaard (t.h.) har fået sparket i Lindholm - og erstattes af manden til venstre, klubbens tidligere cheftræner Henrik Larsen. Foto: Michael Bygballe

Kenneth Kjærsgaard er fortid som cheftræner i Lindholm IF. 2. divisionsklubben har onsdag fyret træneren efter bare to måneder i sædet. - Jeg har fået at vide, at de ikke har noget at udsætte på mit fodboldfaglige virke. Men jeg bliver fyret, fordi vi ledelsesmæssigt har en forskellig opfattelse af tingene, siger Kenneth Kjærsgaard. Den nu fyrede træner er træt af, at virket i Lindholm blev så kortvarigt, men han fortryder intet. - Jeg har mine synspunkter og min ledelsesstil, og den står jeg ved. Og jeg ved, at en fyreseddel er en del af gamet, og det er jo ledelsens ret at skifte træner, hvis man ikke er enige om tingene, siger Kenneth Kjærsgaard. Lindholm IF's formand Bo Laden bekræfter den fyrede træners udlægning, og glæder sig over, at man har i stedet har fået tilknyttet klubbens tidligere cheftræner, Henrik Larsen, som afløser. - Han kender jo klubben og spillerne, så det var den perfekte løsning for os, siger formanden.