Lindholm under stregen i 2. division
Lindholm IF røg lørdag under nedrykningsstregen i 2. division vest i fodbold efter 1-1 på udebane mod Varde. Mike Nørgaard bragte ellers holdet foran 1-0 kort efter pausen, men Varde kom tilbage og udlignede 20 minutter før tid. De øvrige resultater flaskede sig dog heller ikke for Lindholm. Både Otterup og Brabrand vandt, og dermed er Linholm nu fjerdesidst - med ét point op til Brabrand over stregen. Der mangler endnu tre spillerunder i 2. division vest.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.