Lindsay Lohan drømmer om ægte kærlighed

Selvom hun har haft et par kærester, så mangler Lindsay Lohan stadig at prøve den helt store kærlighed.

Lindsay Lohan drømmer om ægte kærlighed

I sin nye film "Liz & Dick" spiller Lindsay Lohan skuespillerinden Elizabeth Taylor, og det er en rolle, der har gjort, at hun er blevet mere nysgerrig på kærligheden. Det fortæller Lohan til avisen Daily Mirror.

Det er nemlig gået op for skuespillerinden, at hun aldrig rigtig har oplevet ægte kærlighed som den, Elizabeth Taylor oplevede med Richard Burton, som hun giftede sig med to gange.

- Der er ikke noget bedre end den første fornemmelse af, at man er forelsket, så det glæder jeg mig til at opleve på et tidspunkt.

- Jeg har været forelsket måske én eller to gange før, men jeg har endnu ikke oplevet ægte kærlighed, slår skuespillerinden fast.

Hun ser Elizabeth Taylors forhold som et forbillede og noget, hun gerne selv vil prøve.

- Jeg kan kun forestille mig, hvordan det må være at have den slags kærlighed til hinanden, som hun og Richard Burton havde, siger Lindsay Lohan.

Lohan har før været kædet sammen med kendisser som Dominic Cooper, Colin Farrell og dj'en Samantha Ronson.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.