Lindsay Lohan ramt af kæmperegning igen

Den skandaleombruste skuespiller Lindsay Lohan er endnu engang kommet i økonomiske problemer.

Lindsay Lohan ramt af kæmperegning igen

Skandale-kendissen Lindsay Lohan må igen gribe dybt i lommen. Denne gang skal hun betale mere end 300.000 kroner tilbage i skat.

Den store regning kommer fra den californiske stat, der mener, at den 26-årige skuespillerinde har ubetalte skatter, som går helt tilbage til 2011.

Det er langt fra første gang, den tidligere barnestjerne løber ind i økonomiske problemer.

Den skandaleombruste Hollywood-skuespiller har tidligere modtaget kæmpe regninger fra den californiske stat, som løb op i mere end en million kroner.

Dengang fik hun dog hjælp fra en kollega, nemlig skuespiller Charlie Sheen, som forærede den unge amerikaner lidt over en halv million kroner.

Charlie Sheen og Lindsay Lohan mødte hinanden under optagelserne til "Scary Movie 5".

Charlie Sheen valgte angiveligt at hjælpe Lindsay Lohan, fordi hun ikke havde modtaget alle de penge, hun skulle, for sin rolle i gyserfilmen.

Lindsay Lohan's karriere har været præget af nogle store nedture. I 2007 fik hun blandt andet en dom for spritkørsel og besiddelse af stoffer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst