Lindsay Lohan’s far frygter datteren vil dø

Lindsay Lohan's far lever i konstant frygt for, at datteren snart dør, hvis hun ikke får hjælp.

Lindsay Lohan’s far frygter datteren vil dø

Michael Lohan, far til den skandaleombruste skuespiller Lindsay Lohan, frygter, at datteren snart dør.

Michael har flere gange insisteret på, at hans unge datter har brug for hjælp med hendes drikke- og misbrugsproblemer, hvis hun ikke skal dø af en overdosis. Der skriver Female First.

Lindsay Lohan bliver 27 til sommer, og der får faren til at tænke på den britiske sanger Amy Winehouse, som netop døde som 27-årig.

- Hun var så talentfuld og ville heller ikke lytte, så hun gik bort, siger Michael Lohan og frygter, at det samme vil ske for hans egen datter.

- Lindsay bliver 27 i juli. Hvor mange andre unge er ikke døde i den alder af en overdosis? Det er en frygt, der nager mig.

Netop 27-års-alderen er farlig, hvis man skal tro statistikkerne. Ud over Amy Winehouse døde også musikerne Jim Morrison, Jimi Hendrix, Kurt Cobain og Janis Joplin, da de var 27 år.

Michael Lohan indrømmer, at datterens farlige livsstil betyder, at han konstant er bange.

- Jeg sidder altid ved min telefon, siger han.

Michael bebrejder samtidig sig selv for Lindsay's problemer, som han mener begyndte efter, at han blev skilt fra Lindsays mor i 2007.

- Det gik galt for Lindsay, da jeg blev skilt fra Dina, så selvfølgelig føler jeg, at jeg er skyld i det, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst