Line Dance fest i Skagen 15. maj

400 dansere i Skagen

SKAGEN:Lørdag 15. maj står Skagen Line Dance Club bag en stor Line Dance Festival i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Der er lagt op til en forrygende koncert med Tamra Rosanes i selskab med 400 linedansere. I reklamerne for denne fest hedder det blandt andet, at Skagen Kultur- og Fritidscenter er helt perfekt til Line Dance med vel nok landets bedste trædansegulv. hvor der må trampes og danses løs i cowboystøvler. Under hele arrangementet i hallen, der åbnes klokken 14 af borgmester Hans Rex, kan der købes mad og drikkevarer til rimelige priser. Det er også muligt at få del i den lækre Skagenbuffet, som hallen er så berømt for. Festen åbner klokken 14, og så er der ellers forskellige former for line dance og workshops, hygge og spisning, inden det går løs klokken 19.30 med non-stop line dance party med den kendte countrystjerne Tamra Rosanes på scenen. Billetterne kan bestilles over internettet på adressen www.linedancefestival.dk