Sverige

Line Kiærskou igen skadet

FREDERIKSHAVN: Med den svenske landsholdsspiller Hanna Larsson sat udenfor i resten af sæsonen ovenpå en operation for et springerknæ og Line Kiærskou skadet igen med betændelse under foden, må Fox Team Nords cheftræner Heine Eriksen nøjes med at tage otte markspiller med til Horsens, når vendelboerne på lørdag genoptager ligaen. - Hanna Larsson er i øjeblikket hjemme i Sverige efter hendes operation, men hun støder til truppen, når vi i julepausen spiller tre træningskampe i det svenske. Line Kiærskou skal på en gigtpillekur for at få betændelsen væk, og med de to sat ud af spillet har vi kun tre bagspillere til rådighed nemlig Anja Kristensen, Mette Nielsen og Ingrid Hrckova. Til de to fløje har vi Teresa Utkovic og Gitte Aaen, mens Malene Vejrum kan sættes ind i begge sider. Og endelig har vi to stregspillere at tage af - Lilian Thørholm og Heidi Johansen. - For at få en lidt bredere bænk tager vi til gengæld tre målvogtere med, Olga Hoffmann, Hanne Frandsen og Ditte Marie Andersen, og så håber jeg selvfølgelig på, at vi snart får en ny spiller til bagkæden, siger Heine Eriksen. jop