Linemuslinger for 100 mio. kr. om fem år

Efter svær start er dyrkning af blåmuslinger stærkt på vej som levedygtigt erhverv.

Niels Brauer
På farmene hænger blåmuslingerne på tove i det øverste lag vand, hvor de er langt mindre udsatte for iltsvind end deres slægtninge på fjordbunden. Og fordi føden i form af plankton findes i de største mængder oppe i vandet, vokser de også langt hurtigere. En dyrket blåmusling er høstmoden efter 10-18 måneder. En musling på bunden skal bruge mindst den dobbelte tid. Arkivfoto: Lars Pauli
Dyr 9. september 2008 06:00

LIMFJORDEN: Efter nogle svære læreår er muslingedyrkerne på Limfjorden for alvor ved at få tag på den nye levevej. - Det har været en hård opgave at etablere et nyt erhverv fra bunden, men vi er nået meget langt med hensyn til at have lært teknikken, siger muslingeopdrætter Arne Bækgaard, der er formand for Limfjordens muslingefarmere. Bækgaard vurderer, at der i år vil blive produceret 2000 ton fra de 45 muslingefarme fordelt på 20 aktører på fjorden. Formandens skøn for næste år lyder på knap det dobbelte, og om fem år forventer det spirende erhverv at kunne levere 15.000 ton muslinger af fineste spisekvalitet. - Efter en begyndelse, hvor tingene har udviklet sig langsommere end forventet, stiger kurven meget markant øjeblikket, siger Arne Bækgaard. Ifølge Bækgaard har erhvervets fødselsvanskeligheder dels handlet om at finde de nødvendige hjælpemidler, der kan lette det ellers meget tunge arbejde, dels at erfare, hvornår tingene skulle finde sted. - Det er meget vigtigt, at man gør tingene på det rigtige tidspunkt, hvis dyrkningen skal lykkes optimalt. Vi har også erfaret, at blåmuslinger ikke vokser lige hurtigt på alle lokaliteter. Nord og syd for Mors samt ved Hvalpsund er at foretrække, mens det i den vestlige ende af Limfjorden er knapt så godt, siger Arne Bækgaard, der i disse dage er i færd med at "strømpe" de unge muslinger, hvilket handler om at placere dem jævnt på 1000 meter lange væksttove, så de udvikler sig jævnt. - Når de høstes om godt et år, er det af stor betydning, at de er af ensartet størrelse, siger Bækgaard fra båden på vej hjem efter en arbejdsdag på en af de foreløbig to farme - en tredje er under opstart - som han og hans makker driver i fællesskab. En af erfaringerne med muslingedyrkning er netop, at det ikke er et enkeltmandsforetagende: - Det er ikke et hyggejob, men hårdt arbejde, der kræver minimum to mand på vandet, siger han. Dertil kommer den økonomiske udfordring. Tre anlæg og den nødvendige båd runder let en samlet investering på fire millioner kroner, og en del af de 20 aktører bag de 45 farme består da også af økonomisk robuste konsortier. Gevinsten, der har lokket investorerne, er en produktionsværdi, der ved en årlig høst på 15.000 ton andrager henved 100 millioner kroner. Dermed vil muslingefarmernes produktion overstige det økonomiske udbytte ved det traditionelle muslingeskrab. I dét regnestykke er de dyrkede muslinger stærkt begunstiget af, at de i kraft af højere kvalitet og høj kødprocent kan afsættes levende til detailhandlen. Farmerne opnår derfor kilopriser, der er fem-ti gange højere end råvareprisen på skrabede muslinger, der afhændes til konservesindustrien. De foreløbig 45 farme på 20 hektar hver fylder kun en brøkdel af fjordens vandspejl, og da produktionen i kraft af muslingernes vandrensende effekt gør større nytte end skade på fjordmiljøet, kan Limfjorden bære en produktion, der langt overstiger førnævnte 15.000 ton. Hensynet til fjordens øvrige brugere får imidlertid Arne Bækgaard til at skønne, at grænsen for farmenes udbredelse er ved at være nået: - Vi skal være her alle sammen, og det gælder både mennesker, der bruger fjorden til rekreative formål, og fiskerne, så realistisk set er det min vurdering, at grænsen er ved at være nået, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...