Frederikshavn

Linet op til stor messe

Ny hal i Arena Nord giver flere muligheder

Der gøres klar til en stor Forårsmesse i Arena Nord i weekenden.Privatfoto

Der gøres klar til en stor Forårsmesse i Arena Nord i weekenden.Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Årets Forårsmesse i weekenden i Arena Nord er dobbelt så stor som sidste år.

Der er nemlig åbnet op for den nye hal i arenaen, hvor der indrettes med biler, både, camping med videre.

- Vi har i år gjort meget ud af, at der skal være noget for alle på forårsmessen, siger Dorthe Brassøe, arrangementschef i Arena Nord.

- Derfor har vi blandt andet lavet en hal, med alt hvad hjertet kan begære indenfor biler, både og camping med udstyr og gode råd og vejledning.

- Der vil være blomsterdekorationer og konkurrencer, stande med temaet livsstil, masser af kulinarisk inspiration og smagsprøver, alt til haven, boligidéer og indretning, gør-det-selv, rejser, sundhed, konkurrencer og meget meget mere, og når benene bliver trætte og maven knurrer, så har vi sørget for ekstra meget plads i vores populære og superlækre fiskebuffet.

Og der er også mulighed for at vinde præmier.

- Samson Travel udlodder en tur for to til London med afrejse direkte fra Aalborg. TDC har sat en IPAD MINI på højkant, og den bliver der rift om, lyder meldingen fra Arena Nord.

- Punkt1 ved, hvordan man skal få tid til at nyde foråret udendørs, derfor udlodder de en opvaskemaskine, så de praktiske gøremål kan overstås på en funktionel og stilren måde.

- Du kan også vinde præmier fra bla. Stena Line, Vivs Chokolade, Home, Flora Flora, Creative Dot, Louis Nielsen, Handelsstandsforeningen Frederik, Løveapoteket, Elling Tømmerhandel, Energi Nord, Novasol og mange mange flere, siger Dorthe Brassøe.

Allerede på fredag er de fleste udstiller i gang med at bygge deres stande op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.