EMNER

Linne til prinsen:- a tø'es det gor lidt rigle stærkt

VOERSÅ:Kronprins Frederik er glad for biler og kan også godt lide at køre stærkt. Det fortæller Frilev Pedersen om i en af de mange historier om kronprinsens besøg i Voerså. Historien, der er fuld af lune, lyder sådan: Kronprins Frederik var blevet inviteret til julefrokost hos private i Voerså. Det samme var en ældre dame fra byen, nu afdøde Caroline Kristensen, i daglig tale kaldet Linne i Skovgård. Sønnen i hjemmet, lad os kalde ham A, som kronprinsen kendte fra sine studier i Århus, var også med til festen. På et tidspunkt beklagede Linne sig over, at hun skulle have et par julegaver byttet, men det næsten ikke var til for en ældre dame at komme afsted i sne og sjap, og så med rutebil. A foreslog at han og Frederik tog Linne med på ”bytte-tur” til Sæby dagen efter, hvilket Frederik var helt med på. Dagen efter kl. 10 rullede en stor, sort BMW ind foran Linnes bopæl. Linne kom ud med stok, låste døren og blev placeret bagi den store BMW sammen med A, og med Frederik som chauffør gik det mod Sæby. Nord for Lyngså, på den lange lige strækning ind mod Sæby, fik BMW'en ikke for lidt på speederen. Med til historien hører også at Linne på dette tidspunkt ikke anede, hvem Frederik var, udover at han hed Frederik. På et tidspunkt syntes Linne, at det gik lidt for stærkt. Hun tog resolut sin stok og med den krogede ende trak hun kronprins Frederik i højre skulder og sagde til ham på sit vendelbomål. ”Hør dij bette lø'en kå'el. Do ku wal int sæt fårten nue nier, a tø'es det gor lidt rigle stærkt.” - Jo, sagde Frederik og satte farten ned til omkring 90 km/t. Efter at gaverne var blevet byttet i Sæby, gjorde Frederik klar til at køre hjem igen, hvortil Linne bemærkede: ”Næj næj, din motorbølle, do ka sit eej we mæ bagi, a føller mæ mier tryg når A haj tjyer.” Et par dage efter var den "frygtelige" sandhed gået op for Linne. Hun havde fået at vide, hvem Frederik egentlig var. Over denne besked blev Linne meget befippet og forfjamsket og anede ikke, hvad hun skulle gøre, før en ældre borger foreslog hende at skrive til Amalienborg. Som sagt så gjort. Det gjorde Linne. Et par dage efter kom der svar i A4-størrelse med en personlig hilsen og monogram fra Kronprins Frederik. Behøver vi at fortælle at denne hilsen hang over Caroline Kristensens seng indtil hendes dødsdag