Lions bag udsolgt show

Aalborg 25. september 2002 08:00

AALBORG: Hele overskuddet går til klubbens humanitære arbejde, når Lions Club Aalborg Limfjorden i aften arrangerer modeshow for tredje år i træk på Skydepavillonen. Seks aalborgensiske butikker viser efterårskollektioner, og gæsterne kan vinde en række sponserede gaver og gavekort. Menuen står på ost og rødvin. Sidste års show gav cirka 20.000 kroner i overskud. De blev brugt til en weekendtur for 19 yngre personer med demens og deres pårørende. Alle billetter til showet er solgt.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...