Lions gør klar til julemarked

Lions Club Sct. Catharina holder traditionen tro sit årlige julemarked - denne gang 27. november på Ungdomsskolen Godthåb, Palleskærvej 6, Hjørring. Privatfoto
14. november 2016 07:01

Lions Club Sct. Catharina holder traditionen tro sit årlige julemarked - denne gang 27. november fra klokken 10 til 15 på Ungdomsskolen Godthåb, Palleskærvej 6, Hjørring.

Der er rigtig mange spændende stande med udstilling og salg af blandt andet filt, glas, granit, garn, pileflet, skind, træ, keramik, maleri, papirflet, smykker, strik, nisser, honning og så Lionspigernes hjemmebagte småkager.

Der er lagt op til en rigtig hyggelig dag i en dejlig atmosfære, hvor julen er i højsæde.

- Vi sælger kaffe, gløgg og æbleskiver og har som sædvanlig en Tombola med rigtig mange spændende præmier. Og der er også mulighed for, at købe lodsedler I Lions Julelotteri, lyder det fra Susanne Thomsen på vegne af arrangørerne.

- Der er gratis adgang, så vi håber, at rigtig mange vil lægge søndagsturen forbi julemarkedet.

Alt overskud ved markedet vil - som altid - gå ubeskåret til til humanitært arbejde lokalt, landsdækkende og internationalt. Næste donation bliver uddeling af julekurve til trængte børnefamilier bosiddende i de gamle Hjørring og Sindal kommuner, et samarbejde mellem de tre Lions Klubber I Hjørring.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...