Motionsidræt

Lions gør klar til kvindeløb

HJØRRING:Så er det blevet tid til Lions Kvindeløb, der finder sted lørdag formiddag. Ruterne er på henholdsvis fire og seks km, hvor begge bl.a. går gennem Hjørring Bjerge, og start og mål er ved DDS Spejderhytte, Skrænten 32 i Hjørring. Alle der gennemfører med startnummer er med i lodtrækning om flere præmier, hvor 1. præmien bl.a. er et tre-dages weekendophold for to personer. Man kan enten tilmelde sig til Ester Madsen, Enebærvej 2 eller på e-mail adressen judith@houen.com. Deltagelse i Lions Kvindeløb koster 50 kr. for piger over 18 år, mens piger under 18 år slipper med 25 kr. Dette går ubeskåret til Lions støttearbejde. Tilmelding, betaling og afhentning af startnummer sker mellem kl. 10 og kl. 10.30. -sand