EMNER

Lions Legeland kalder på gentagelse

Hvis børnene havde haft skridttæller på, så var de gået til månen i løbet af denne weekend

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det kan være svært at holde balancen, når der bliver basket til en med en stor lufthammer. Foto Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Målet var at få en 3000 børn og unge i tale med denne store legelands-satsning. Det nåede man knap nok i Lions Club Frederikshavn, i denne weekend. Men alligevel er Lionsfolkene godt tilfredse. Der har nemlig været rigtig mange rigtig glade børn og unge som har hoppet derudad i timevis. Og det er i høj grad målsætningen for arrangementet. Derfor er der også allerede nu truffet aftale om at leje al udstyret igen til næste år, så alle dem, der har haft en rigtig sjov weekend, har noget at se frem til, når det bliver efterår igen. Sammenlagt har et sted mellem 2000 og 25000 børn været inden for i de to FFK-haller og det giver formentligt et resultat med et mindre overskud. Overskuddet fra arrangementet går til Lions verdensomspændende indsamling for ¿Kampen mod blindhed¿ - også kaldet ¿Sight First II¿ - idet man i Lions regi world wide lavede et lignende arrangement tilbage i 1991. Og den kamp ikke sluttes i år, så er det godt med gode aktiviteter, der kan sættes fokus på sygdommen og samle penge ind til at afhjælpe den. Og her er Lions Legeland et godt bud på en aktivitet, der ad åre kan finde de midler frem, som kan være med til at gøre en forskel. Akkurat ligesom Lilholt på Knivholt er blevet en superaktivitet for Lions i forhold til den lidt ældre aldersgruppe. Og der er ingen tvivl om, at de børn, der kom, så og hoppede med, nød hver eneste minut. Havde de haft skrifttællere på, så kunne man sagtens have forestillet sig at det sammenlagt kunne blive en tur rundt om jorden - eller måske end en tur til månen. Den rekord kan vokse, når Lions Legeland sættes op til morskab, motion og spas næste år på samme tid.