Lis Andersen syg efter skovflåtbid

Lokalpolitik 6. oktober 2002 08:00

HELLUM: Den aktive Hellum-kvinde, Lis Andersen, vil være sygemeldt i adskillige måneder. Denne kendsgerning vil kunne mærkes i en række foreninger. Lis Andersen er aktiv som formand for menighedsrådet i Hellum, formand for Ældrerådet i Brønderslev, medlem af kommunalpolitisk udvalg i Brønderslev Kommune, medlem af Kirkeudvalget i Folketinget, medlem af Europaudvalget i Venstre, medlem af social- og sundhedsudvalget i Venstre, foruden at hun gennem mange år har været medlem af byrådet i Brønderslev. Lis Andersen er indlagt på Hjørring-Brønderslev Sygehus. - Sygehuset arbejder ihærdigt på at få min mor på højkant igen efter et længere sygdomsforløb, fortæller datteren, Grethe Andersen. Lis Andersen har omsider fået stillet diagnosen: neuroborreliose, som er en følge af et skovflåtbid. - Der gik temmelig lang tid, inden man blev opmærksom på årsagen, og derfor er der stødt mange komplikationer og alvorlige symptomer til, fortæller Lis Andersens datter, Grethe. Ifølge konstitueret overlæge Niels Svaneborg fra medicinsk afdeling på Hjørring-Brønderslev Sygehus ventes det, at Lis Andersen først i begyndelsen af 2003 er helt rask og på fode igen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...