Lis må blive i kørestolen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lis Knudsen klarer mange ting selv, men hun er afhængig af sin kørestol. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:- Er der nogen? Mine støvler klakker i gulvet, da jeg går hen ad gangen, og en gammel dame i hus to på Vellingshøjcentret i Hjørring hører det. Hun ligger i sengen inde på sin stue. ¿ Er der nogen?, råber hun igen. Jeg er egentlig på vej ind til en anden beboer ¿ 86-årige Lis Knudsen ¿ for at høre, hvordan hun mærker konflikten. Men på denne strejkedag nummer ét ligger den gamle dame, der kalder, stadig i sengen kl. 9.15. Hun klør på ryggen og kan ikke selv komme op. Hun har ringet efter den medarbejder, der denne dag udgør nødberedskabet for de ti beboere i afdelingen, men medarbejderen er optaget af at hjælpe en anden beboer lige nu. Medarbejderen kommer lige om lidt, men de ældre mærker tydeligt, at der ikke er tre ansatte men kun én, de kan kalde på. Sådan er en af strejkens konsekvenser for dem. 86-årige Lis Knudsen er oppe. Hun inviterer indenfor i sin hyggelige stue, hvor potteplanter blomstrer i skønne farver, og en enkelt slukøret hortensia suger vand i en underkop. Den skal snart plantes ud i den lille have, der hører til Lis Knudsens plejebolig. - De ved godt, at de skal være hurtige til at få mig op. Ellers kommer jeg til at tisse i sengen, og det er de ikke så interesserede i. Det giver ekstra arbejde, siger Lis Knudsen fra sin kørestol. Mange er dårlige Hun er glad for "pigerne", som hun kalder dem ¿ de ansatte, som i øjeblikket strejker, så der kun er nødberedskab på Vellingshøjcentret. Og hun savner dem og er lykkelig for, at det trods alt er "de gamle piger", der er tilbage hos beboerne. ¿ Tidligere har vi oplevet, at her kommer nogen, som vi slet ikke kender, og det er ikke så rart. Vi vil helst have dem, vi kender godt og er så glade for, siger Lis Knudsen. Hun er den mentalt friskeste beboer i afdelingen, og hun synes, det nogle gange kan være svært at være på Vellingshøj-Centret, fordi mange af de andre beboere er så dårlige. Kører i SuperBest ¿ Så er der ikke rigtig nogen at få kontakt med, og jeg plejer at være så glad for at kunne komme omkring i min elstol. Jeg kører også i SuperBest, og nu kan jeg ingen steder komme. Jeg må ikke få hjælp til at komme over i elstolen, siger Lis Knudsen. Hun støver selv af og passer alle sine blomster. Det holder hende i gang, og elstolen kan bruges til mange ting. ¿ Jeg kører nogle gange lidt ærinder for at par af de andre. Og så køber jeg blomster i SuperBest. De er så flinke til at hjælpe, og jeg kan sagtens have en pose med ti liter muld med hjem. Det er ikke noget problem, siger Lis Knudsen. På den anden side af gangen sidder en mand i en stol og hviler. Ham kan Lis Knudsen godt snakke med, men det er svært. ¿ Han kan mest huske det, der ligger langt tilbage, og det ved vi andre jo ikke noget om. Det kan være svært, siger Lis Knudsen. ¿ Hjælp! Hjææælp! Der bliver kaldt fra en anden stue. Lis har lige fået hjælp til at komme ud at tisse fra den social- og sundhedshjælper, der er på arbejde, men medarbejderen er videre igen til en ny opgave og hører ikke, at der er en kvinde, der kalder. Jeg letter fra sofaen, men Lis Knudsen ryster stille på hovedet. ¿ Der er ikke noget galt. Hun kalder tit og råber om hjælp. Det er ikke fordi, der er noget, siger Lis Knudsen stille. Ingen børn Hun har boet på Vellingshøjcentret siden 2003. Der før boede hun på Poulstruplund i et år, hvor hun flyttede til fra Guldagervej mellem Harken og Poulstrup. Hun er "glad nok" for at bo på plejecenter men ville allerhelst kunne klare sig selv. Hun har ingen børn eller andre pårørende tæt på, men hendes mand havde to børn, og datteren bor i Hjallerup og er flink til at komme. ¿ Men de har selv fem børn, og så er hun kun ti år yngre end mig. Det skal man også huske på, siger Lis Knudsen. Blev strejkebadet Tirsdag er hendes badedag, og det er hun glad for. ¿ Jeg er lige blevet strejkebadet, og jeg får vasket hår hver anden tirsdag, så det har jeg også fået ordnet. Det var Inge, der vaskede det, og hun gnubber det godt igennem. Det er dejligt, siger Lis Knudsen. Hver gang der er en beboer, der falder væk, håber Lis Knudsen, at der flytter en forholdsvis frisk ind i stedet. ¿ Men det gør der ikke. De friske kommer ikke. De er vagere og vagere, dem der kommer. Der er en mand herude, der nogle gange siger "kan du ikke hjælpe mig din gamle kælling?". Så prøver jeg at forklare ham, at det kan jeg altså ikke. Jeg er jo 86 år, siger Lis Knudsen med et smil. Hun er helt afklaret med, at hun skal spise strejkemenuer under konflikten, og det har hun ingen problemer med. Maden er stort set den samme, bortset fra, at der ikke serveres efterret, men Lis Knudsen kalder det alligevel for campingmad. ¿ Vi får maden på engangsservice ¿ det som de bruger, dem der skal på camping, siger Lis Knudsen. Får campingmad Hun døjer lidt med de tynde plastkrus med lille hank, og til morgen var hun slemt nervøs for en anden kvindelig beboer, der skulle håndtere plastickoppen. ¿ Jeg var så bange for, at hun skulle skolde sig, men det gik heldigvis, siger Lis Knudsen. Klokken er blevet ti, og der er en af de ti ældre i afdelingen, der ikke er hjulpet op af sengen endnu. Den ene medarbejder er på vej til at gøre det men har ikke nået det endnu. Strejken er for alvor i gang for Lis og de andre.