Lis og Per syngerfor ny OK-klub

Duoen Lis og Per underholder ved kaffebordet. ARKIVFOTO: PER KOLIND

Duoen Lis og Per underholder ved kaffebordet. ARKIVFOTO: PER KOLIND

HOBRO:Sangerparret Lis og Per står for den musikalske underholdning, når initiativgruppen til en OK-klub i Hobro holder møde om sine planer onsdag 6. juni. - Da Lis og Per er personer, som har startet deres karriere i Hobro og var kendte i byen som frisører mener vi, at de er et godt trækplaster, siger initiativtager til OK-klubben i Hobro Jytte Lemvig Sørensen. Arrangementet holdes meget passende på Hobro Alderdomshjem. Tanken med OK-klubben er at skabe mere aktivitet på alderdomshjemmet og Solgaven i Hobro. Der dækkes op til gratis kaffebord, og initiativtagerne håber, at mange af byens ældre borgere vil deltage. På mødet vil landsformand for OK-klubberne i Danmark Jørgen Dyrmose fortælle om organisationen, der har som formål er at lave gode aktiviteter for ældre.