Lis Rom er kompetent

Ros til forvaltningschef, der nu fratræder

Rom 16. september 2010 18:45

Det er især medlemmerne af børne- og ungdomsudvalget, der har arbejdet tæt sammen med forvaltningsdirektør Lis Rom Andersen. Udvalgets formand, Paul Rode Andersen (SF), er på studietur og ikke til at træffe. Næstformand Pia Karlsen (V) udtaler, at hun i sine otte måneder i byrådet ikke har oplevet samarbejdsproblemer. - Jeg har intet at udsætte på Lis Rom Andersens opgaveløsninger eller samarbejdsevner. Jeg har aldrig været i tvivl om hendes kompetencer, siger Pia Karlsen. Næstformanden i udvalget er egentlig ikke overrasket over, at Lis Rom Andersen fratræder. - Vi vidste jo, at der skulle ske organisationsændringer, og at det ville betyde reduktion i toppen, slutter Pia Karlsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...