Lis Sørensen får debut i Frederikshavn

En akustisk aften med en af landets bedste sangerinder

FREDERIKSHAVN:Det bliver en enestående mulighed for at opleve en af Danmarks bedste sangerinder i intime opgivelser, når Lis Sørensen lørdag 6. september for første gang nogensinde stopper op i Frederikshavn og giver koncert. Selv om hun faktisk har boet i byens opland i adskillige år, ja, så har hendes turnéer og Frederikshavn Musik & Teatervenners programmer aldrig passet sammen før nu. Og forsalget til koncerten er allerede nu gået så godt, at arrangøren Frederikshavn Musik & Teatervenner har valgt at flytte koncertstedet fra Maskinhallen til den mere rummelige festsal på Frederikshavn Gymnasium. - Selv om salen er større, så ved vi af erfaring, at den stadig kan være ramme om koncerter, hvor intimiteten er i højsædet. Tænk på alle de år, vi har afviklet Niels Hausgaard-koncerter i festsalen, siger Niels Østergaard fra Frederikshavn Musik & Teatervenner.