Danmark

Lis Sørensen spiller foråret ind

Af Line Christensenline.christensen@nordjyske.dk HOU: En af Danmarks mest markante og populære sangerinder, Lis Sørensen, kommer og spiller i festsalen på restaurant "Den Glade Vandrer" fredag 8. april klokken 20.00. Lis Sørensen har gennem sin 30-årige karriere medvirket på mere end 100 danske albums - heriblandt adskillige klassikere fra store danske navne som Gasolin, Gnags og Sebastian. Solo-karrieren startede i 1983 med "Himmelen ned på Jorden," og siden har hun udgivet 10 solo-albums. Et nyt album er undervejs og forventes udgivet i foråret.