Lis Troelsen blev årets borger i Hornum

Lis Troelsen blev udnævnt til Årets Hornum borger

Lasse Damsgaard
Lis Troelsen, der i weekenden blev udnævnt til Årets Hornum borger. Privatfoto
Hornum 22. september 2009 10:33

HORNUM: "Hun er vellidt, hjælpsom - såvel i foreningsarbejde som privat - har speedet tempoet op, engagement og forstår at en lille bys forretningsliv ikke kommer af sig selv, er medstifter af Hornums største arbejdsplads (tidligere Akrimo), hun har drive og det smitter af på omgivelserne, ingen går forgæves" Sådan lyder beskrivelsen af Lis Troelsen, der i weekenden blev udnævnt til Årets Hornum borger Land og By vælger hvert år Septembermarkedet til at vælge en Hornum Borger - blandt indsendte forslag. Det sker for at give et fortjent skulderklap, en anerkendelse af den store frivillige store indsats i lokalsamfundet og i foreningerne i særdeleshed. Hornum prisen blev første gang uddelt i 1995, og uddeles hvert år under September Markedet af sidste års modtager af den røde kappe. Prisen består af, udover den store anerkendelse, af vandrepokal og årskrus med inskription, diplom og ikke mindst den flotte røde kappe, som også har givet navn til gruppen, der har modtaget Hornum prisen. Ved September Markedet kører De Røde Kapper i hestevogn gennem byen sammen med de øvrige indslag i optoget, og gruppen af tidligere prisvindere står parat til at overrække prisen til årets Hornum borger og byde velkommen i gruppen af Røde Kapper. En komite, der består af tidligere års prisvindere, uddeler prisen efter de indstillinger, der indkommer. Prisen skal gå til en person fra Hornum og omegn, der har gjort noget særligt bemærkelsesværdigt for Hornum - enten forenings - eller erhvervsmæssigt - eller på anden måde har gjort Hornum kendt. Og de kriterier lever Lis Troelsen til fulde op til.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...