Lisas hidtil bedste sæson

Golfspilleren fra Hanstholm tilfreds, trods et lidt skuffende resultat i Dubai

Morten Kyndby Holm
Lisa Holm Sørensen har haft sin hidtil bedste sæson. Arkivfoto: Peter Mørk
Golf 28. december 2007 20:36

Trods en tur til Dubai, som ikke helt levede op til forventningerne, kan Lisa Holm Sørensen se tilbage på sin hidtil bedste sæson. Den professionelle golfspiller fra Hanstholm havde håbet på en placering blandt de 20 bedste ved Dubai Ladies Masters. Det blev til en 40.-plads, og dermed sluttede hun som nummer 35 på pengelisten - med en indtjening på knap 65.000 euro i præmiepenge i 2007. - Jeg havde sat mig som mål, at jeg skulle i top 30 på Order of Merit. Det blev desværre kun til en 35.-plads, fortæller Lisa Holm Sørensen i en jule- og nytårshilsen. Hun har endnu ikke afgjort med sig selv, om hun skal stile lidt højere i den kommende sæson - eller om ambitionen igen i 2008 ¿kun¿ skal være en placering i top 30. Efter Dubai Ladies Masters før jul har Lisa Holm Sørensen, der spiller for Aalborg Golfklub, nu halvanden måned uden turneringer. De skal bl.a. bruges i samarbejde med golfudstyrsproducenten PING i England, som hun har en aftale med i 2008.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...