Håndbold

Lise Hvass slog til i sidste sekund

NORS HANSTHOLM VIBORG HK 24-24 JYLLANDSSERIEN DAMER HÅNDBOLD: I omtrent allersidste sekund sikrede Lise Hvass søndag Team Nors Hanstholms håndbolddamer et point i opgøret mod Viborg. Opgøret i jyllandsserien fik en hektisk afslutning, da Team NH 30 sekunder før tid udlignede til 23-23, men i det følgende angreb kom gæsterne i Hanstholm Hallen foran 24-23. Her blev tiden stoppet med syv sekunder tilbage, og Team NH fik en udvisning, men alligevel kunne Lis Hvass i det sidste sekund udligne til slutresultatet 24-24. Team NHs træner Ove Leegaard havde efter kampen ros til sit hold for indsatsen. Forrygende flot kamp - Viborg er et rigtig godt hold og det bedst spillende i rækken. Vi spillede en forrygende flot kamp i dag, sagde træneren. I første halvleg fulgtes holdene ad til 5-5. I fortsættelsen brændte Team NH to straffekast, og Viborg kom foran 7-5 og 9-8, og herfra trak gæsterne fra til en pauseføring på 15-10. NHs topscorer Tanja Ø. Andersen scorede blot en gang i førte halvleg, hvor hun for ofte forsøgte sig direkte foran målet. Det fik NH rettet til anden halvleg, hvor topscoreren løb mere skråt på forsvaret, og hun kom op på fem scoringer. NH havde også held til at åbne et offensivt forsvar med afleveringer fra venstre til højre fløj. NH var aldrig foran i anden halvleg. Med 10 minutter tilbage førte Viborg 19-18, men i en hektisk afslutning formåede NH altså at hive et point i land. I starten af første halvleg mandsopdækkede NH Viborgs bedste skytte, og med otte minutter tilbage blev også gæsternes næstbedste spiller sat ud af spillet med en mandsopdækning. Flot på fløjen Hos NH leverede ynglingespilleren Jeanette Amtoft en rigtig flot præstation. Fløjspilleren scorede fem gange. Topscorer blev Lise Hvass, da hun med kampens sidste mål nåede op på seks scoringer.lac [ Kampfakta: Hanstholm Hallen. Håndbold, jyllandsserien damer: Team Nors Hanstholm-Viborg HK III 24-24 (10-15). Målscorere for Team Nors Hanstholm: Lise Hvass 6, Jeanette Amtoft 5, Tanja Ø. Andersen 5, Vibeke Steffensen 3, Kirsten Mehl 2, Anniqua Luxhøj 2 og Line Berg 1.