Lise Kronborg

Lise Kronborg er 31 år og opvokset på Gjøl. Hun bor nu i København, hvor hun arbejder på Rigshospitalet som fysioterapeut, men er stadig medlem af Hadsund Roklub. Hun er tidligere eliteroer og var på landsholdet igennem fire år. Desuden har hun forsøgt sig med forskellige former for ekstremsport. Nu har hun altså en drøm om at gennemføre verdens hårdeste Kaproning fra De Kanariske Øer til Antigua. Målsætningen er at slå den hidtidige rekord for kvinder på 103 dage. Det samlede budget for Lise Kronborg er 1.000.000 kr., som hun altså mangler 300.000 kroner i at nå. Læs mere om Atlantic Ocean Rowing Race og Lise Kronborg på www.adventurerowing.dk