Lise Munk kan få debut på landsholdet

Lise Munk fra Fortuna Hjørring kan få debut på kvindelandsholdet i fodbold, når Grækenland står på menuen 23. september i Athen i en VM-kvalifikationskamp

Jørn Eriksen
Lise Munk i aktion i en kamp for Fortuna mod Brøndby. Nu tager hun selv den gule trøje på. Arkivfoto: Kurt Bering
Fodbold 14. september 2009 18:36

Lise Munk viste senest sin målfarlighed i søndags i topopgøret hjemme mod Brøndby i 3F Ligaen, og netop målfarlighed har været en mangelvare på landsholdet på det seneste - også under EM-slutrunden i Finland. - Lise er en spiller, som jeg har fulgt tæt længe. Hun er ung, men jeg vurderer, at hun nu er klar til landsholdet. Hun er en naturlig målscorer og har en høj scoringsprocent på sine chancer. Det er absolut noget, som vi godt kan bruge på landsholdet, siger Kenneth Heiner-Møller. I forhold til EM-truppen er der lavet en hel del justeringer frem mod kampen i Grækenland. For det første skal der kun udtages 18 spillere, og dernæst har landstræneren givet comeback til Mia Bak Pedersen fra IK Skovbakken. Til gengæld får klubkammeraterne Marie Bjerg og Marianne Pedersen ikke genvalg: Med i den danske trup er yderligere tre Fortuna-spillere, Heidi Johansen, Camilla Sand og Mette V. Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...