Lise Nørgaard afslører Matador-gavlmaleri i Aars

Et 8,5 meter højt maleri af Per Pallesens figur i tv-serien Matador, skal pryde en gavl på Kimbrertorvet

Foto: Finn Frandsen, Ritzau Foto

Foto: Finn Frandsen, Ritzau Foto

AARS:3. august bliver sløret løftet for et særpræget gavlmaleri på Kimbrertorvet i Aars. Et 8,5 meter højt portræt af karakteren Tjener Boldt fra en af de mest succesfulde tv-serier, Matador, skal pryde gavlen.

Det var Per Pallesen, som er opvokset i Aars, der spillede rollen som Tjener Boldt, der huserede på Jernbanehotellet. Inspirationen til figuren fik Per Pallesen blandt andet fra tjener Vagn Pedersen, der i sin fritid serverede på Aars Hotel.

Gavlmaleriet er udført af kunstneren Peer Poulsen, der er barndomsven med Per Pallesen.

Per Pallesen får dog kun lov at assistere selve afsløringen af gavlmaleriet, for det er Matadors moder, Lise Nørgaard, der står for selve afsløringen, der finder sted på Kimbrertorvet klokken 16.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.