Listetyv på spil på Fyrglimt

To ældre har mistet pung og penge i ugens løb.

Tyverier 17. oktober 2011 22:00

I løbet af sidste uge lykkedes det en listetyv at snuppe nogle hundrede kroner fra to beboere på Fyrglimt. Thisted Politi fik fredag en anmeldelse fra personalet på plejehjemmet, efter et par af beboerne havde fundet ud af, at nogen havde stjålet deres punge. En kvinde på 69 år og en 91-årig dame havde mistet henholdsvis 600 og 300 kroner, og det var efterhånden lykkedes personalet og beboerne i fællesskab at stykke et billede sammen af en mulig gerningsmand. Det skulle være en mand i en rød hættetrøje, 25-30 år gammel, iført et par slidte cowboybukser og med kondisko på fødderne. Da tyverierne er sket inden for den sidste uge, er det usikkert, hvilken dag og hvilket tidspunkt på dagen, men Thisted Politi håber, at nogen kan være behjælpelige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...