Listetyve på spil i Aabybro

Usædvanligt mange indbrud i villaer i Aabybro får politiet til at slå alarm

Anders Andersen
Tegning: Jens Schmidt
Tyverier 1. februar 2013 16:25

AABYBRO: Borgerne i Aabybro oplever en sand indbrudsbølge for tiden. Hele 19 gange i løbet af de sidste to måneder er der blevet rapset forskellige letomsættelige varer som bærbare, tablets, smykker og kontanter, oplyser Nordjyllands Politi.

De fleste tyverier er foregået i tidsrummet 16-23, oftest sidst på ugen.

I alle tilfælde er det gået ud over villaer i Aabybro by, hvor tyven tilsyneladende har en forkærlighed for at skaffe sig adgang via soveværelsesvinduet. Det var i hvert fald ad den vej, at tyven senest skaffede sig adgang til tre forskellige villaer torsdag aften

Politiet efterforsker lige nu alle indbrud, men har ingen brugbare spor. Hvis du ved noget, eller hører noget, så kontakt nærpolitiet i Pandrup eller ring på 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...