EMNER

Litauer fik lyndom i gammel spritsag

En 43-årig mand fra Litauen blev onsdag idømt en fængselsdom på 40 dage samt en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks år.

Manden var sigtet for i henholdsvis foråret og efteråret 2008 at have kørt i sin personbil i Thy. I begge tilfælde med en alkoholpromille på over to. Manden arbejdede på det tidspunkt som smed i Thy, men blev ikke retsforfulgt, da han var flyttet tilbage til Litauen, da sagen var klar til retten. Mandag blev politiet dog gjort bekendt med, at manden atter var i job i Thy. Han blev anholdt mandag formiddag og efter at det lykkedes politiet at få fat i en dommer, en forsvarer og en tolk, blev sagen berammet til kl. 13. Udover fængselsdommen og frakendelsen af kørekortet, skal manden betale en bøde på 5000 kroner. Han modtog dommen.