Tyverier

Litauer smidt ud af landet

En bøde på 3000 kr. og udvisning af landet samt forbud mod indrejse i 2 år.

Der blev gjort kort proces med en 28-årig litauisk mand, som natten til torsdag blev anholdt i færd med indbrud i en bil i Nibe. Manden fik godt nok lov at gå uden at blive fremstillet for en dommer torsdag, men senere på dagen lå der en afgørelse, som betyder, at han ikke skal vise sig i Danmark de næste to år og står til en bøde på 3000 kr. Som tidligere omtalt matchede mandens DNA-profil også med DNA-materiale fra en rygsæk, som tilbage i 2007 blev fundet i forbindelse med butikstyveri i brugsen i Farsø. Erkendte tyveri i Farsø Manden erkendte i går, at det var ham, der tilbage i 2007 stod bag tyveriet i brugsen i Farsø, som også udviklede sig til vold mod brugsuddeleren. Da uddeleren forsøgte at stoppe tyven, tømte den litauiske mand en spraydåse i uddelerens ansigt. Anholdt i Nibe Den litauiske mand blev anholdt omkring midnat natten til torsdag - taget på fersk gerning i Nibe. Det var lokale beboere på Rugvangen i Nibe, som opdagede to mænd, der begge - med rygsække på - stod og lyste med en lommelygte ind i en parkeret bil. Den ene mand stak af, mens beboere foretog en civil anholdelse af den anden. Da politiet nåede frem, viste den anholdte sig at være den 28-årig litauer, som i forvejen også var efterlyst i forbindelse med voldsepisoder i Løgstør og Viborg. Og senere viste det sig altså at det også var ham, der stod bag tyveriet og volden i brugsen i Farsø.