Tyverier

Litauiske tyve fængslet

To mænd er varetægtsfængslet og menes at stå bag flere tyverier i Støvring. Opdateret kl. 17.05

To litauiske mænd blev fredag varetægtsfænglslet frem til 16. september, efter at de fredag morgen var blevet anholdt i Støvring af Nordjyllands Politi. De to mænd menes at stå bag flere tyverier på Dalgården i Støvring, og politiet mener også, at det ikke er første gang, at mændene har været "på arbejde" i området. En borger blev vækket af støj natten til fredag. Det viste sig, at der netop har været indbrud i hans hus. Han gik uden for huset og så et par mænd, som luskede rundt i kvarteret. Hunde i aktion Politiet blev tilkaldt, og på deres tur rundt i kvarteret fandt de en samling tyvekoster gemt af vejen og blev opmærksom på en litauisk indregistreret bil parkeret på Dalgården. Politiets hundepatrulje blev tilkaldt, og det gav gevinst. Hundene opsnusede de to mænd, som blev anholdt. Flere gerningssteder Politiet kunne fredag fortælle, at der er fundet tyvekoster fra mere end en villa, men havde fredag middag alene fået en anmeldelse om tyveri. Nu skal politiet undersøge, om der er flere tyvekoster, og om der er tale om flere gerningssteder, fortæller politifuldmægtig ved Nordjyllands Politi, Rikke Poulsen. De to litauere nægter dig skyldige, men de har ikke kæret varetægtsfængslingen