Højen

LIUF – SHI 1-10

Denne første hjemmekamp var en uoverkommelig opgave for hjemmeholdet LIUF. Allerede fra kampstart viste SHI flot spil og efter kun 2 minutters spil havde Joakim Holdgård fra SHI scoret kampens første mål. Herefter scorede Peter Jensen (1 mål), Mathias Borup (1 mål) og Jonas Højen (2 mål). LIUF fik ikke mange scoringschancer i første halvleg, som endte 0-5. Efter pausen fortsatte SHI deres flotte spil hvor Jonas Højer scorede igen til 0-6 og herefter scorede Daniel Mortensen, Rasmus Vad og Joakim Holdgård. Men også LIUF havde mange chancer på mål, men først midt i 2. halvleg scorede Jonas Nielsen fra LIUF holdets eneste mål til 1-9. Kampens sidste mål blev scoret af Joakim Holdgård, som hermed også blev topscorer for SHI sammen med Jonas Højen. Ugens Small Stars trøje gik til LIUFs målmand Andreas Madsen, der trods alt havde rigtig mange og flotte redninger.