Liv i by og Skole i Tranum

Bløde trafikanter kommer måske til at færdes mere sikkert ved Tranum. Arkivfoto

Bløde trafikanter kommer måske til at færdes mere sikkert ved Tranum. Arkivfoto

I Tranum er der godt gang i projekt "Liv i by og Skole". Byforskønnelsesgruppen i Tranum får hjælp fra kommunen, som har ansat Sofie Worning - der læser Urban Design på kandidatniveau på Aalborg Universitet - i et studenterjob.

Der er tidligere indsendt projektbeskrivelser ind i forbindelse med Liv i By og Skole, og kommunen støtter op om de projekter, der blev indsendt fra Tranum.

Sofie Worning har til opgave at udarbejde skitser og tegninger til brug for konkrete projekter i Tranum, hvor der efterfølgende skal findes finansiering. Det kan være til et nyt torv ved skolen, som knytter skole, friluftsbad og busholdeplads bedre sammen og til forskellige tiltag rundt i byen som f.eks. designskabelon til borde/bænke, opdatering af Naturlegepladsen og udkast til et nyt stisystem - så bløde trafikanter kan færdes mere sikkert på vej mod Tranum strand og sommerhusområdet.

Der er også gang i projekter i Bosætningsgruppen og Turistgruppen. Der arbejdes bl.a. på et ambitiøst projekt med certificering af vandreruter.

På stormøde 24. november kl. 17.30. præsenteres de tiltag, der bliver arbejdet på. Projekt "Liv i by og Skole" er nu midtvejs i den periode, som politisk er givet til at få fremgang i Tranum generelt, og især i forhold til at sikre børn til skolen. Naturbruget i Tranum tilbereder gratis aftensmad til alle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.