Liv og død over vikingemarked

Sejlture i vikingeskibe, sværdkamp og handelsplads trak mange mennesker til Hobro

Vold 29. juni 2003 08:00

HOBRO: Et spektakulært slagsmål iblandet eder og voksengloser var næsten ikke egnet for mindreårige. Men ellers fik hundredvis af mennesker i går en dejlig familieoplevelse. I anledning af kulkuturkommuneåret har byen hidkaldt den største skare af nulevende vikinger til det hidtil største marked og træf i Hobro. Det begyndte i går og fortsætter i dag. Naturområdet Sildhagen, der ligger ned til Mariager Fjord ved lystbådehavnen, er omdannet til plads for et par snese handelsboder. Teltene, røgen fra de mange bål og mennesker i vikingeklæder skabte et billede af ægte vikingetid. Duften af røg, hestegødning og tang fra strandkanten supplerede det visuelle. Fuldendt blev det, da de gæstende vikingeskibe på fjorden dannede baggrund og satte deres firkantede sejl. Sådan kan et vikingemarked på kanten af Mariager Fjord for 1000 år siden nok have set ud. Broderskabets raseri Traditionen tro byder markeder på slagsbrødre. Hobro er i denne weekend hjemsøgt af nogle rigtig lede karle. Krigergruppen Ask fra Århus optræder både på Sildehagen og på Vikingecenter Fyrkat med deres meget drabelige slag. De kalder hinanden lidt af hvert, og gamle Harald Blåtand bliver beskyldt for både at være tandløs og for at svigte sin hustru til fordel for hundene. Når de indledende verbale sværdslag er slået, trækker de blankt. Skjoldene brager, når de møder det tunge stål fra økser og sværd. Snart ligger det mest af en halv snes krigere blødende i græsset. Blodet må publikum ganske vist forestille sig, men resten er yderst virkeligt. Så spørger man, hvor al den rasende aggressivitet kommer fra. - Selvfølgelig slår vi igennem med sværdene.Vi er en krigergruppe, siger en af krigerne, der til dagligt hedder Thomas Holleufer, er 37 år, socialpædagog og far til tre. Han forsikrer, at de omkring 40 medlemmer af Ask ikke er voldsmænd. En lang optagelsesprocedure sikrer, at uønskede personer ikke kommer ind i det broderskab, som krigergruppen er. - Vi er seriøse. Vi træner to gange om ugen hele året rundt, og alt vores udstyr er håndlavede kopier af vikingernes udstyr. F. eks. accepterer vi ikke klæder, der er kemisk farvede, siger den århusianske kriger. Han er fascineret af vikingetidens dynamik og nyder at være med i gruppen, hvor en mand får lov at være mand. - En kriger er et menneske, der har en mening og tør sige den. Og måske tør han ligefrem dø for sin mening, siger Thomas Holleufer, der dog understreger, at Ask hverken er en politisk eller religiøs forening. Taktløse roere Fra det voldelige intermezzo på markedspladsen til en mere rolig stemning ved vikingeskibene, der ligger til kaj ved Hobro Sejlklubs ydermole lige ved siden af Sildehagen. Landkrabber står i kø for at få sejlture, og de kommer ikke på nogen lørdagsudflugt. Her må gæsten selv gribe åren. Styrmanden på "Helge Ask" fra Roskilde er heldigvis ikke nogen bøs viking, men en venlig mand, der på pædagogisk maner i løbet af fem minutter har lært en snes mænd, kvindfolk og småbørn at ro et vikingeskib. Efter de første manøvrer, der er et studie i taktløshed, glider årerne gennem fjordens vand og sender det slanke fartøj ud mod Ørnedalsbugten. På vej hjem stiger det store sejl op, og så kan gæsterne nyde den historiske oplevelse. Højteknologiske vikinger Krigerne, rytterne og de sejlende vikinger er lutter entusiaster, der har gjort vikingetiden til en hobby og rejser rundt for at optræde uden at spinde guld eller skaffe sølvmønt til pungen. Det kan man ikke sige om handelsfolket, der trods alt tjener lidt lommepenge på salget af deres mere eller mindre unikke varer. Bagerne ælter dej til vikingebrød lavet efter en opskrift svarende til ingredienser fundet i resterne af et brød fra vikingetiden: Hvedemel, spelt, rugmel, surdej, salt og vand. Pulbikum kan også proviantere med pandekager og brændenældesuppe, købe et sværd til 1000 kroner eller et vikingesmykke til noget billigere pris. Zafir Bæk og Tom Bentzen fra Odsherred sælger skind af norske geder og polarræv og kopier af gamle vikingemønter. - Vi tjener kun til lidt lommepenge og til at dække rejseudgifterne, fortæller de. Parret sidder i skyggen af deres handelstelt, som også bruges til overnatning. Klæderne er alle hjemmesyede kopier af vikingetøj. Når hverdagen melder sig hjemme på Sjælland, ser virkeligheden meget anderledes ud. Tom Bentzen er elektronikmekaniker, og Zafir Bæk arbejder som datamanager. - I det daglige er vi højteknologiske og lever i en digital verden. Derfor er det dejligt en gang i mellem at være viking og komme helt ned på jorden. Det skaber balance i tilværelsen, siger Zafir Bæk, der er ved at sy en russisk kafkan, som kæresten skal bære, når parret gifter sig til august. Læs også side 2

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...