Liv og glade Tordenskioldsdage

FLADSTRAND: Skulle Tordenskioldsdagene på uransagelig vis være forbigået en eller andens opmærksomhed i løbet af fredagen, så skulle man være ualimindeligt blind (og døv ...)for ikke at lægge mærke til dem i løbet af lørdagen. Med mindre man i trods var flygtet ud af byen. Dagen igennem var midtbyen nemlig ét stort mylder af voskne og børn iklædt tøj anno 1717 - og de kom fra nær og fjern. Ud af biler og busser væltede deltagerne i lørdagens forskellige sceancer rundt omkring i byen for at indlede dagen med en gudstjeneste i Frederikshavn Kirke. Derfra gik det så slag i slag med fægten, ageren, trutten og skyden (fra tid til anden også med det svære artilleri) indtil mørket atter sænkede sig over fiskerflækken, så aftenens søslag kunne gennemføres i skumringens forsvindende lys. Kort sagt var der, med overskriftens ord, liv og glade Tordenskioldsdage i Frederikshavn - en årligt tilbagevendende begivenhed, der efterhånden har markeret sig som en værdig afløser til den traditionelle by- og havnefest, som det de senere år har været svært for folkene bag at finde publikums opbakning til. Opbakningen til Tordenskioldsagene skorter det til gengæld ikke på - for man skulle være tidligt ude for at sikre sig en parkeringsplads i bare nogenlunde behagelig gåafstand af festpladsen ved Krudttårnet, som var kraftcenteret for festivalen. Side 2 & 3