Liv viser filmen Magic om at pifte sexlivet op

Ung instruktør fra Skagen fortæller 5. december, hvordan det var at optage scener i en swingerklub

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SKAGEN:Unge filmtalenter fra hele Nordjylland kan prøve kræfter med at lave film.

Det sker i FilmMaskinen, hvor en af deltagerne var Liv Pedersen fra Skagen. Hun er instruktør på kortfilmen Magic, der handler om et midaldrende ægtepar, der tager i swingerklub for at peppe deres sexliv op.

Filmen hedder ”Magic”, og den viser Liv i samarbejde med Skagen Bio på lørdag 5. december klokken 14. Foruden instruktøren er der er blevet skrevet en helt speciel sang til filmen ”Magic”. Den er lavet af to drenge fra Skagen, og deres band hedder ”Attention Please”. De hedder Morten Riise Dam Nielsen og Jonas Lundholm Jensen. De kommer formentlig også til premieren

Udover Magic, vil man også kunne se de to andre film, som elever på Filmmaskinens hold 2015 fik produceret i løbet af efteråret.

Det er filmen Ananas og Elevatoren.

- Jeg regner bestemt med, at der vil komme nogen fra de to andre filmhold også. Desuden kommer fotografen på vores film ”Magic” Andreas og manuskriptforfatteren Ditte My, lover Liv Pedersen.

Der er gratis adgang, og Liv Pedersen vil fortælle sjove historier fra optagelserne, og i det hele taget, hvordan det er at arbejde bag kameraet på et filmhold.

Ideen til kortfilmen opstod i Liv Pedersens hoved, og hun har i et samarbejde med manuskriptforfatteren bag kortfilmen DitteMy Hyttel Christensen udviklet filmen.

Siden Liv Lundholm Pedersen var helt lille, har hun altid interesseret sig for de kreative fag. Hun startede med at undersøge karrieren som skuespiller, men fandt hurtig ud af, at det var bag kameraet, hun hørte hjemme.

FilmMaskinen har bekræftet hende i at instruere er hendes helt store fremtidsdrøm.

- Og hvis det ikke lykkes mig at blive instruktør, så er min plan b, at blive sygeplejerske men det tvivler jeg stærkt på, skulle ske, siger Liv Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.