LIVE: AaB møder Esbjerg

Kan tilbagevendte Thomas Enevoldsen skyde aalborgenserne ud af krisen?

Thomas Enevoldsen (tv.) starter på banen, når AaB møder Esbjerg fB på udebane fredag aften i Alka Superligaen. Arkivfoto: Martin Damgård

Thomas Enevoldsen (tv.) starter på banen, når AaB møder Esbjerg fB på udebane fredag aften i Alka Superligaen. Arkivfoto: Martin Damgård

ESBJERG:Fredag aften klokken 18 skal AaB forsøge at bryde en negativ stime i Alka Superligaen med fem kampe uden sejr, når bundholdet Esbjerg venter på udebane. Følg kampen LIVE nederst her på siden.

Cheftræner Lars Søndergaard har foretaget tre ændringer sammenlignet med den seneste superligakamp, hvor Brøndby vandt 2-0 over AaB.

På venstrebacken starter Jakob Ahlmann inde i stedet for Patrick Kristensen, og lige foran sig har han Frederik Børsting, der erstatter skadesramte Marco Meilinger.

Helt i front må AaB se bort fra Jannik Pohl, der ligeledes sidder ude med en skade, og her får tilbagevendte Thomas Enevoldsen chancen fra start.

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen - Joakim Mæhle, Markus Holgersson, Kasper Pedersen, Jakob Ahlmann - Casper Sloth, Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Frederik Børsting - Thomas Enevoldsen, Christian Bassogog.

På bænken har AaB følgende spillere: Patrick Kristensen, Jakob Blåbjerg, Edison Flores, Magnus Christensen, Rasmus Thellufsen, Oliver Abildgaard og reservemålmand Carsten Christensen.

Følg AaB-Esbjerg LIVE herunder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.