Brønderslev

Live musik og kolde øl

Tre bands spiller gratis for at støtte kulturen i Brønderslev

”Havejedrengene” giver koncert. Privatfoto
”Havejedrengene” giver koncert. Privatfoto

BRØNDERSLEV: Livemusik og kolde øl... Det er hovedingridienserne, når der lørdag 17. december er bal i BAS i BASaren i Nørregade.

- Der er tre bands på scenen i løbet af aftenen, fortæller Kenneth R. Pedersen fra Brønderslev Amatør Scene. Og de tre bands stillet gratis op for at støtte kulturen i Brønderslev og BASaren, så det er vi meget glade for.

De tre bands er "Havejedrengene", "Skoldhed Koldsved" og "Mellem Os".

"Havejedrengene" består af Mads Øland, Daniel Øland, Peter Holm, Dan Møller og Michael Meulengracht Skou. Bandet blev dannet i forbindelse med Brønderslev Amatør Scenes opsætning af "Midt om Natten", og nu har de tilbudt at gendanne sig for en enkelt aften, hvor de vil spille alle de kendte sange fra filmen.

"Skoldhed Koldsved" er et nyt band under dette navn, men musikerne er gamle kendinge. Kasper Westeraa på sang og guitar, Morten Holm Næser Heegaard på trommer og Tommas Jørgensen på sang og bas er ellers kendt fra Echo Lips, men under det nye navn giver de sig i kast med dansksproget musik.

Aftenens sidste band er "Mellem Os". "Det har vist sig, at sidst på aftenen vil vores gæster gerne svinge træbenet, så derfor er "Mellem Os" et perfekt band at lukke ned med, da de spiller alle de gode kendinge, siger Kenneth R. Pedersen fra BAS.

Billetter sælges i forsalg fra www.basbio.dk, hvorfra man også kan købe billetter til næste års koncerter med blandt andet Thomas Buttenschøn og Slåbrock Trio.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden