Live-musik på Baghuscaféen

FREDERIKSHAVN:Torsdag 20. januar er der live-musik på Baghuscaféen i Danmarksgade. Guitaristerne Michael Staun og Olav Poulsen spiller egne sange, moderne viser på dansk om alt fra katte, der dør af nyregrus, oversete genier, uheldige helte og ulykkelig kærlighed. Ind imellem de musikalske fortællinger er der små historier og anekdoter, som lægger op til sangene. Michael Staun er uddannet på Aalborg Musikkonservatorium, men hans store lidenskab er at skrive sange og spille for folk. Olav Poulsen er slideguitarist og har tidligere spillet med HP Lange og medvirker på Allan Olsens seneste album, Gæst.